18-01-2010
▼Styregruppen mødes i Brennerup
Proerhverv Fyn gennemfører et Styregruppe seminar på Brændekilde Højskole den 21. januar 2010.
10-11-2008
▼Pro-Erhverv Fyn Seminar var en succes
Seminaret 6. november på Vissenbjerg Storkro blev en stor succes. 132 personer fra alle skoler i netværket deltog. Efter en række spændende oplæg og det efterfølgende gruppearbejde blev der diskuteret. Det blev til en livlig dialog med stort engagement og deltagelse.
Mange tilkendegav, at det havde været givtigt at deltage.
Materialerne fra Seminaret vil i den kommende tid blive lagt til download her på ProErhverv-siden under menupunktet "Info om ProErhverv". Du kan - allerede nu - finde oplæg og andet materiale på siden
30-09-2008
▼Ny forstander
Et kendt ansigt i skoleverdenen, Sonja Milkær er 15. september stoppet som forstander på Munkegården. Sonja er gået på pension og afløses af en anden kendt person, den tidligere leder af Klintebjerg Efterskole, Jens Thygesen.
30-09-2008
▼Nye Pro-erhverv medlemmer
Nordfyns Folkehøjskole er trådt ind i Pro-erhvervsamarbejdet samtidig med Fredericia Produktionsskole.
De to nye medlemmer vil om kort tid optræde på hjemmesiden her med deres specielle tilbud rettet mod kommende pro-erhvervelever.
05-05-2008
▼Båring højskole stoppet
Båring højskole er ikke længere med i ProErhverFyn samarbejdet.
20-11-2007
▼Odense Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole skifter navn til Syddansk Erhvervsskole efter fusion mellem de to skoler
Odense Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole har besluttet, at de fremover vil hedde Syddansk Erhvervsskole, når fusionen mellem de to skoler er en realitet. Med navnet vil skolerne signalere, at skolerne dækker et stort område, både geografisk og med hensyn til uddannelsesudbud.
Begge skoler har hidtil haft et navn med historie helt tilbage i 1800-tallet, da skolerne blev grundlagt. – Vi har valgt at tilpasse navnet til det, vi er, nemlig en uddannelsesinstitution, der ikke kun har tekniske uddannelser, men f.eks. også tilbud inden for levnedsmidler, service og kommunikationsfagene, siger Niels Henning Olsen, der bliver direktør for den fusionerede skole.
Navnet fremtidssikrer den nye organisation, hvis markedsområdet en gang i fremtiden måtte blive endnu større, f.eks. ved en fusion med flere erhvervsskoler i den syddanske region. – Udviklingen går imod større uddannelsesinstitutioner, der skal have mange specielle kompetencer og et stort uddannelsesudbud, og vi er åbne over for samarbejde med andre skoler, siger Niels Henning Olsen.
I praksis vil skolerne implementere deres nye navn umiddelbart efter, at Undervisningsministeriet har godkendt fusionen. Det forventes at ske i foråret 2008.
Efter fusionen vil den samlede skole udbyde 32 forskellige erhvervsuddannelser, seks videregående uddannelser og have Danmarks største tekniske gymnasium. Dertil kommer en række efteruddannelsestilbud og korte kurser, således at skolen samlet vil have mere end 5.300 årselever. Den nye organisation vil have ca. 830 ansatte og årligt omsætte for mere end 580 millioner kr.
Yderligere oplysninger, kontakt undertegnede.
Lars Havelund
Kommunikationschef
Odense Tekniske Skole
Direkte tlf. 6312 6505, mobil 2425 6505 eller 2066 2710
01-11-2007
▼Nyt navn til Produktionshøjskolen i Svendborg
Produktionshøjskolen i Svendborg har gennem nogle bestyrelses- og medarbejdermøder drøftet skolens situation.
Resultatet af disse drøftelser blev, at skolens bestyrelse på sit møde den 22. oktober 2007 besluttede, at skolen ændrer navn til Sydfyns ErhvervsForSkole.
Egentlig betyder det, at skolen nu får navn i forhold til skolens opgave (at kvalificere unge til erhvervsskoler og erhvervslivet) til forskel fra tidligere, hvor skolen mere havde navn i forhold til vores middel (praktisk opgaveløsning gennem produktioner).
Skolen har selvfølgelig de samme midler, der både er vores pædagogiske grundlag og vores berettigelse som et særskilt tilbud til forskel fra andre uddannelser, ligesom skolen selvfølgelig er skole under lov om produktionsskoler og en del af denne familie.
Men med navnet signalerer vi også et udvidet formelt samarbejde med erhvervsskolerne. Bestyrelser og ledelser for Svendborg Erhvervsskole og nu Sydfyns ErhvervsForSkole hav-de et møde sammen den 12. oktober, hvor vi drøftede samarbejdsaftaler, og hvor det nye navn for Produktionshøjskolen blev præsenteret.
I forløbet frem til et nyt navn drøftede vi både en ny profil for skolen og det navn, der skulle repræsentere denne profil.
Drøftelserne om profilen var baseret på følgende statements og overvejelser:
Folketinget har ønsket, at produktionsskolerne i betydeligt større omfang skal målrettes mod de kompetencegivende ungdomsuddannelser, og at erhvervsskolerne (tekniske skoler, han-delsskoler, landbrugsskoler og SOSU-skoler) og produktionsskolerne skal etablere formelle samarbejdsaftaler om denne målretning.
Målretningen medfører:
- at der skal laves formelle samarbejdsaftaler mellem produktionsskoler og erhvervsskoler
- at der hvert år skal laves 2 – 5 ugers meritgivende kombinationsforløb mellem de lokale skoleformer
- at der på produktionsskolerne kan etableres dele af erhvervsskolernes grundforløb
- at der er godkendt særlige mesterlæreforløb på udvalgte produktionsskoler
- at produktionsskolerne fremover skal omfattes af erhvervsskolernes elevplan (elektro-nisk elevregistrerings- og dokumentationsplan)
- at EGU (erhvervsgrunduddannelsen) udvides og i stort omfang placeres på produktions-skolerne
- at produktionsskolerne opfordres til i et særligt omfang at stille sig til rådighed for dele af de unge, der er omfattet af den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov
Samlet betyder dette, at produktionsskolerne ses som en realkompetencedokumenteret del af løsningen, d.v.s. opgaven, med at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse.
Kort historisk rids
Produktionshøjskolen i Svendborg blev etableret i 1984 i en tid, hvor ungdomsarbejdsløshe-den var markant stigende, og hvor det ikke var unormalt, at man så på denne som noget permanent.
Mantraet var ofte, at de unge skulle have livsfærdigheder, så de i givet fald også skulle kunne leve et liv uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nogle tekniske skoler følte sig på dette tidspunkt ikke omfattet af arbejdet med unge arbejdsløse. ”Vi er kun interesseret i unge, der er motiveret for en faglig uddannelse, og som ved starten af uddannelsen har forudsætningerne for at kunne gennemføre denne”, var udta-lelsen fra Teknisk Skole i mange af disse år.
Udviklingen har heldigvis medført, at ungdomsarbejdsløsheden ikke blev permanent.
Denne udvikling og beslutningerne, om at 95% skal have en ungdomsuddannelse, betyder, at både produktionsskolerne og erhvervsskolerne har fået nye målretninger, og for produktionsskolerne – i denne sammenhæng Produktionshøjskolen i Svendborg – har dette medført en ny profil og et nyt navn.
Det nye navn
Udover at drøftelsen om skolens profil også kunne medføre en navneændring, var baggrun-den for et nyt navn bl.a. et møde i foråret med de sydfynske UU-vejledere, der fortalte, hvor svært det er at motivere unge og deres forældre til et tilbud, der efter deres opfattelse ikke havde status. Et andet navn kunne, bl.a. efter UU-vejledernes opfattelse, medvirke til løs-ningen af deres opgave.
Til selve valget af et nyt navn var der mange forskellige både kreative og værdibaserede for-slag, herunder navnet ErhvervsForSkolen. Skolens elever deltog også i processen med en vurdering af de mange forslag. De unges vurdering kan koges ned til 2 udsagn:
1. Navnet må ikke baseres på en opfattelse af, hvad voksne tror, unge vil synes er et smart navn
2. Af de konkrete forslag pegede en række af de unge på navnet ErhvervsForSkole som det bedste navn
Baggrunden for dette er måske, at navnet, som UU-vejlederne udtrykte det, for en række unge og deres forældre repræsenterer en større status ved den sproglige tilknytning til de formelle erhvervsuddannelser og en markering af at være i gang med et uddannelsesforløb.
Summen af alt dette medførte som sagt en beslutning om, at vores skole fremover har navnet Sydfyns ErhvervsForSkole.
Med venlig hilsen
Kjeld Rommerdahl
28-09-2007
▼Sosu Fyn med i Pro-Erhverv
Sosu Fyn er på styregruppemødet d. 13. september 2007 blevet en del af Pro-Erhverv Fyn.
04-01-2007
▼Styregruppe seminar 16-17 januar
Der afholdes Styregruppe Seminar på Båring Højskole d. 16 – 17 januar.
04-01-2007
▼Afrapportering af "Vejen Frem"
Afrapportering af FOU Projekt Vejen Frem er indsendt til ministeriet d. 29-12-2006.
Link til rapporten ligger under "Info om ProErhverv"
04-01-2007
▼En udmelding af Pro-Erhverv
AMU – Fyn har udmeldt sig af netværket pr. 1/1 2007
04-01-2007
▼Bevilling til FOU "Vejen Frem"
Ansøgning om FOU "Vejen Frem" er blevet bevilget
15-11-2006
▼Faaborg Produktionsskole får nyt navn.
Kommunesammenlægningen får betydning også for produktionsskolerne. I Faaborg skal produktionsskolen således fra årsskiftet 2007 have nyt navn, webadresse og emailadresse.
Det nye navn bliver Faaborg-Midtfyn Produktionsskole. Allerede fra 1.12 i år kan man finde skolens webside på den nye adresse: www.fmps.dk.
E-mailadressen er fra samme tidspunkt fmps@fmps.dk.
09-05-2006
▼Pressemeddelelse fra Baaring Højskole
Når nøden er størst, er det godt med visionære banker
I en tid med økonomiske vanskeligheder for de ellers hæderkronede danske højskoler, er der godt nyt fra Baaring Højskole på Fyn. For mens debatten kører om både finansiering og fremtid for landets højskoler, har Baaring med den lange historie fået fornyet opbakning fra kreditorerne. Men det er også historien om, hvordan medarbejdere og venner af huset samlede 400.000 kr. ind for at hjælpe redningsplanen i land.
Fordommene om de danske højskoler som institutioner, der tænker mere i formidling af den danske kulturarv end i at drive forretning, har fået et skud for boven. Baaring Højskole på Vestfyn har i hvert fald lært af lektien. Gælden fra 2000 er blevet barberet ned til et niveau, hvor pengeinstitutterne siger ok for at fortsætte, og dermed kan højskolens ellers truende konkurs nu afblæses. Skolen er sikret sin fremtid, og kan nu igen koncentrere sig om at drive højskole.
- Vi har været i gennem en hård periode med betalingsstandsning og dermed frustrationer hos os alle. Men nu hvor det er lykkedes at få godkendt vores redningsplan, er det vældig motiverende for fremtidens udfordringer, at vi kan fortsætte med organisationen intakt. Hele medarbejderstaben har støttet flot op om ledelsens forsøg på at redde højskolen. Og sammen med venner af huset har de tilmed samlet 400.000 kr. ind som en eventuel garanti, fortæller højskoleforstander Erik Bukh fra Baaring Højskole ved Middelfart.
- Dels har vi præsenteret et realistisk budget for vores kreditorer, og dels har vi et værdigrundlag og en måde at drive højskole på, som bankerne sympatiserer med. Det betyder, at vi har haft en god kemi i forhandlingerne. For dybest set handler den slags redningsaktioner jo om tillid til at vi kan, hvad vi agter at gøre.
At skolens fremtid nu er sikret, kan allerede spores i tilgangen af nye elever. Højskolen melder om tilmeldinger til både de korte og de lange uddannelsesforløb. Og dermed ser det ud til, at der er noget om snakken, når højskolen forventer et overskud på over en halv million kr. til næste år.
Vil du have yderligere informationer er du velkommen til at kontakte Erik Bukh på Baaring Højskole på telefon 64 48 11 08 eller via e-mail på adressen; erik@baaringhoejskole.dk.
Du kan også klikke ind på www.baaringhoejskole.dk, og læse mere om skolen.
02-04-2006
▼FOU projekter - Følg linkene under "Info om ProErhverv"
Gå til siden for "Info omProErhvev", og følg linkene under Dokumenter.
06-10-2005
▼Nye skoler med i Pro-Erhverv
Der er kommet flere skoler med i Pro-Erhverv samarbejdet.
Båring Højskole
Egeby Efterskole
Fulton
Klintebjerg Efterskole
Munkegården
Skibhusskolen
- Se under "Andre skoler"
15-09-2005
▼Indbydelse til Pro-Erhverv Seminar
Indbydelse til Pro-Erhverv Seminar.
Seminariet afholdes den 27. oktober 2005.
31-05-2005
▼FOU projekt. - Styregruppen for Pro-Erhverv Fyn har ansøgt om midler til et nyt FOU projekt
Projektarbejdsgruppe
Til at udvikle denne ansøgning nedsatte styregruppen for Pro-Erhverv Fyn en projektarbejdsgruppe:
Inger Poulsen, Forstander Fugleviglund Produktionshøjskole.
Rie Nielsen, Vejleder Vestfyns Handelsskole.
Sven Erik Schmidt, Afdelingsleder Skibhusskolen i Odense
Erik Bukh, Viceforstander Båring Folkehøjskole
Jørgen Rasmussen, Leder af Postgården Fulton Stiftelsen
Per Henriksen, Pro-Erhverv koordinator Odense Tekniske Skole.
Målet med projektet er via netværkssamarbejde at:
• Styrke indsatsen for at få flest muligt unge i gang med en kompetence givende uddannelse.
• Styrke netværks samarbejdet og udvikle og afprøve Pro-Erhverv forløb mellem Pro-Erhverv Fyn og de nye aktører i netværket.
• Udvikle og afprøve forløb, hvor frafaldstruede på erhvervsskolen i en periode kan tilbydes placering i en anden skoleform i Pro-Erhverv Netværket f.eks. højskole, produktionsskole, efterskole o.a. Projektmidlerne skal bl.a. bruges til at overvinde de økonomiske barrierer, der kan være når en elev fra en skoleform midlertidigt skal være på f.eks. en højskole eller andre skoler, hvor man også bor.
• Styrke vejledningen i forhold til de svage elever, herunder elever af anden etnisk herkomst. Udvikle et særligt vejledningsforløb, hvor vejledere fra de forskellige skoleformer samt UU samarbejder omkring eleven med det formål, at sikre det mest optimale uddannelsesforløb for eleven og derved mindske frafaldet i erhvervsuddannelserne.
• Udvikle realkompetence afklaring i forhold til Pro-Erhverv elever, som tilgodeser de særlige behov, der er for denne målgruppe.
• Udvikle og afprøve forløb til denne målgruppe, hvor portfolio og elevplan bliver vigtige værktøjer i samarbejdet på tværs af skoleformerne.
• Videreudvikle EGU forløb til målgruppen i samarbejde med andre skoler i netværket.
Ansøgningen er nu sendt til ministeriet og vi afventer at høre nærmere.
Interesserede kan få hele projektbeskrivelsen ved at sende en E-mail til: pkh@ots.dk
På arbejdsgruppens vegne.
Per Henriksen
Odense Tekniske Skole.
20-04-2005
▼Baaring Højskole er inviteret med i Pro Erhverv samarbejdet og har allerede et kursusforløb
Fodfæste – hvad er det?
Her er kurset for dig som måske vil have en ny mulighed
for at komme videre i livet...
I samarbejde med Erhvervsskolerne og Produktionsskolerne på Fyn
(PRO – ERHVERV), tilbyder Baaring Højskole et fem dages introduktionskursus.




Find vej til en ungdomsuddannelse
På denne web-site kan du få hjælp til at finde den del af uddannelsessystemet som henvender sig til unge på Fyn.Du får noget at vide om produktionsskolerne på Fyn og om de erhvervsuddannelser, som de tekniske skoler og handelsskoler på Fyn tilbyder.Siderne er en del af det samarbejde der foregår mellem tekniske skoler, handelsskoler og produktions skoler/højskoler på Fyn som tilbyder ungdoms- og erhvervsuddannelser.
Samarbejdet kaldes ProErhvervFyn.
| HS : | Handelsskole |
| LS : | Landbrugsskole |
| TS : | Teknisk Skole |